Motivationstarif erstatter afkølingstarif pr. 01.01.2026
Nuværende afkølingstarif - Gældende frem til 31.12.2025:
Hvis en forbruger ikke opnår en års gennemsnits afkøling på 30 °C eller mere, pålignes et tillæg på 1,7% på MWh-prisen, pr. grad under 30 °C.
Afkølingen er forskellen på fremløbstemperatur og retur temperatur og derved udnyttelsen af energien. Dette gælder uanset hvor varmt det modtagne fjernvarmevand er. Konsekvensen af de nuværende regler er, at forbrugere der modtager fjernvarmevand med høj fremløbstemperatur, har lettere ved af opfylde kravet end forbrugere der modtager fjernvarmevand med lav fremløbstemperatur. Samtidig er varmeforbruget i nybyggerier så lavt, selv i vintermånederne, at det kan være svært, at opnå en årsgennemsnitsafkøling på 30 °C eller mere.
Motivationstarif gældende fra 01.01.2026
Fremløbstemperaturen i hovedledningerne er altid mindst 60 °C, men fremløbstemperaturen ved måleren kan være lavere, hvis der er lange stikledninger, og/eller der er meget lavt forbrug (typisk om sommeren). Returtemperaturen vil oftest være højere om sommeren. Det er i alles interesse at energien i fjernvarme-systemet udnyttes optimalt. Det er bedst for både økonomi og miljø. Derfor vælger vi, fra 01. januar 2026, en motivationstarif, som gør det attraktivt for dig, at afkøle fjernvarmevandet bedst muligt. Motivationstariffen beregnes ud fra den gennemsnitlige fremløbstemperatur, sammenholdt med den gennemsnitlige returtemperatur på fjernvarmevandet. Motivationstariffen tager dermed hensyn til, at returtemperaturen er afhængig af om du får en høj eller lav fremløbstemperatur. Langs de fleste forbrugere ligger i neutralområdet, hvilket betyder af de afkøler fjernvarmevandet som forventet, og det har dermed ingen påvirkning på deres varmeregning. Hvis man gør det bedre end forventet, så får man et fradrag på varmeregningen, men hvis man gør det dårligere end vi forventer, får man et tillæg på varmeregningen. Med de nye bestemmelser, differentieres kravet til afkøling, i forhold til fremløbstemperaturen. Ændringen betyder, at kravet til afkøling vil være højere, hvis fjernvarmevandet modtages med høj fremløbstemperatur. Omvendt vil kravet være lavere, hvis fjernvarmevandet modtages med lav fremløbstemperatur. Når der tages hensyn til fremløbstemperaturen ved den enkelte forbruger, vil motivationstariffen gøre afregningen af fjernvarme mere retfærdig for alle.
Motivationstarif tillæg eller fradrag ses første gang på din årsopgørelse pr. 31.12.2026
Hvordan kan du selv finde temperaturen.
Den gennemsnitlige fremløbs- og returtemperatur beregnes løbende af varmemåleren. Du kan ”med pilen” på din varmemåler trykke dig frem til faktisk fremløbs temperatur (T1) og derefter trykke ”på bogen”, hvor gennemsnits fremløbs temperaturen fra 01. januar og frem til dato ses. Du kan ligeledes ”med pilen” på din varmemåler trykke dig frem til faktisk retur temperatur (T2) og derefter trykke ”på bogen”, hvorefter gennemsnits returtemperatur fra 01. januar og frem til dato ses.
Oplysningerne kan du ligeledes se på E-forsyning, via værkets hjemmeside. E-forsyning kan også hentes som en app på mobiltelefonen. Oplysningerne om login kan ses på din betalingsoversigt. Se nedenstående skema eller link: Temperatur skema - Kopi.xlsx

