Årsopgørelse 2022 og budget 2023

14. december 2022

Før vi har set os om er året omme og 2023 begyndt. 2022 er det første hele år, hvor vi via antennesystem har modtaget måleraflæsninger automatisk hver time. Ved eventuelle utætheder i brugsinstallationerne opdager vi det med det samme og kan informere forbrugeren herom og fejlen kan afhjælpes hurtigt. Årsaflæsninger og flytteaflæsninger registreres ligeledes automatisk. De hyppige aflæsninger er medvirkende til, at vi generelt kan servicere forbrugerne bedre.

Der laves årsopgørelse pr. 31.12.2022. Vi forventer, at årsopgørelse for 2022 og styringstabel/budget for 2023 kan ses i Eforsyning i uge 3, 2023. Året vi afslutter har været mildt og produktion og salg er lavere end forventet. Det milde år og det ekstra fokus, der har været på at spare på energien har helt sikkert også påvirket forbrugsmønstret ved forbrugerne. Vi er glade for, at kunne udmelde, uændret pris for 2023.